Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bliv dagplejer

 

I Solrød Kommune har vi mange børnefamilier, og derfor søger vi jævnligt dygtige og engagerede dagplejere, som er bosat i Solrød. 

Som dagplejer har du et stort ansvar for at give vores allermindste en tryg og lærerig start på livet med masser af tryghed og omsorg. Børnene skal have en stabil hverdag, hvor de kan udvikle sig socialt, i samspil med voksne og andre børn, og derfor gør vi også meget ud af at mødes i vores otte legestuegrupper og dagplejerne i mellem. 

I øjeblikket tæller vi omring 43 dagplejere i Solrød Kommune.  Ledige stillinger kan ses her  https://www.solrod.dk/kommunen/ledige-stillinger

 I dagplejen vægter vi uddannelse højt, og derfor sørger vi også for, at du får uddannelse hos os. Forudsætningen for at blive dagplejer er, at du selv har børn, eller har arbejdet med børn, og at du og din familie, er parate til at åbne jeres hjem for fire børn og deres forældre. Vi er klar til at hjælpe dig i gang, og foruden det stærke kollegaskab vil du  få faglig sparring med en dagplejepædagog. 

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe til leder af Dagplejen, Mette Buch Malmberg på tlf. 56182846 eller til kontoret på 56182848.

Du er også altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til dagplejen@solrod.dk